I Nydningen læser vi bøger. Vi læser højt for en større eller mindre gruppe eller for nogle få børn. Vi oplever også, at børnene læser højt for hinanden. Vi ved, at ved hjælp af højtlæsning, fx metoden der hedder dialogisk læsning (se mere på www.sprogpakken.dk) styrkes børnenes ordforråd, deres evne til sprogudvikling og senere dermed deres læsefærdigheder.
Vi spiller teater, både bord- og dukke teater, for børn og voksne. Vi kan lide at klæde os ud. Det kan være kendte eventyr eller historier, vi selv finder på - måske på volapyk. De voksne fortæller historier fra dengang de selv var børn. Pyt med der måske er en lille løgn – bare det er en god historie.
Vi skaber sammenhæng mellem den læste bog, det lille teater og legen, der ofte følger efter.